Akupunktur

I nogle tilfælde kan det være hensigtmæssigt at supplere fysioterapibehandlingen med akupunktur.

Fire af klikkens fysioterapeuter har videreuddannet sig indenfor dette område. Uddannelsen er foregået i Danske Fysioterapeuters Fagforum for Akupunktur og Smerte (DFFAS), med særlig henblik på at behandle med akupunktur ved smertetilstande, der har oprindelse i problemer fra led, muskler og nerver.

Hvordan foregår akupunkturbehandlingen?

En af de første reaktioner på en virksom behandling er ofte en bedre nattesøvn, og herefter reduktion af smerter og du kan sandsynligvis bedre udføre de aktiviteter, som du tidligere havde problemer med. Kort sagt, så stimulerer nålene kroppens egne smertedæmpende og regenererende processer. De fleste studier om kroniske smertetilstande viser, at 5 til 10 akupunkturbehandlinger kan have positive effekter i op til 6 måneder.

Er der bivirkninger?

Der kan være bivirkninger ved behandling med akupunktur og halvdelen af alle patienter vil føle træthed umiddelbart efter behandlingen. Symptomer eller smerter kan kortvarigt forstærkes, men disse er forbigående og forsvinder sædvanligvis inden for det første døgn. Herudover kan der opstå mindre blødninger og hævelser, hvor nålen har siddet. Ved inkompetent anvendelse af akupunktur kan der i sjældne tilfælde ske uheld med infektion eller perforering af de indre organer.

Særlige forholdsregler?

Din fysioterapeut vil spørge om relevante informationer inden behandling startes og vil eksempelvis gerne vide om du er gravid, får blodfortyndende medicin eller om du har en kronisk medicinsk sygdom, som du får medicin for. Din fysioterapeut følger sundhedsstyrelsens hygiejneregler og anvender kun sterile éngangsnåle.

Hvorfor vælge en fysioterapeut, når du skal have akupunktur?

For at opnå det bedste resultat med akupunktur, er det vigtigt at akupunktur kun anvendes ved veldiagnosticerede tilstande. Fysioterapeuter har en sundhedsfaglig uddannelse på minimum 3 år inden de går i gang med at lære akupunktur. Fysioterapeuten kan derfor vurdere om akupunktur er en relevant behandling for dig. Fysioterapeuten er samtidig uddannet til at hjælpe dig med den bedste kombination af vejledning, behandling og træning.

Kilde: Danske Fysioterapeuters Faggruppe for Akupunktur og Smerte (DFFAS)


FYSIOVEJEN - Logo

Velkommen til FYSIODANMARK – VEJEN

Velkommen til FYSIODANMARK – VEJEN

Hos FysioDanmark Vejen finder du dygtige og kompetente fysioterapeuter, der står klar til at hjælpe dig. Vi tror på at synergi mellem fysioterapi, træning og sund livsstil er vejen til bedring og øget livskvalitet.

Vi har mulighed for at tilbyde dig behandling med sygesikringstilskud på Plantagevej 2b.

Du kan bestille tid på 75360188.

Vi kan også tilbyde dig behandling uden sygesikringstilskud i Vejen Idrætscenter på Petermindesvej 1.

Book tid her


Programmeret og hosted af nordicweb