
FIRMA-AFTALER
Få overblik over vores firmaaftaler og hvordan vi kan styrke trivsel, forebygge skader og reducere sygefravær på jeres arbejdsplads.
Med en firma-aftale kan I styrke medarbejdernes trivsel, reducere sygefravær og øge produktiviteten i hverdagen. Ved at sætte fokus på ergonomi, træning og forebyggelse skaber I en sundere arbejdsplads, hvor medarbejderne trives både fysisk og mentalt.

Sundhed på jobbet
Medarbejdernes sundhed og trivsel er afgørende for en velfungerende arbejdsplads. Øget velvære fører til højere arbejdsglæde og bedre samarbejde, samtidig med at det kan mindske sygefravær og forebygge længerevarende gener. En målrettet indsats kan derfor skabe værdi for både medarbejdere og virksomhed.
Ergonomi og arbejdsmiljø
Ergonomisk vejledning tager udgangspunkt i det fysiske arbejdsmiljø og den enkelte medarbejders arbejdsopgaver. Vi gennemgår arbejdspladsens indretning og rådgiver om, hvordan belastninger kan reduceres og arbejdsstillinger optimeres. Derudover arbejder vi med forebyggelse af arbejdsskader samt det psykiske arbejdsmiljø, herunder samarbejde, kommunikation og stress.
Sundhedsforedrag og undervisning
Vi tilbyder sundhedsforedrag og undervisning, der giver medarbejderne indsigt i kroppens reaktioner, forståelse for smerter og belastninger i arbejdet. Indholdet tilpasses virksomhedens behov og de udfordringer, medarbejderne oplever i hverdagen. Der er mulighed for dialog og spørgsmål, så medarbejderne får konkrete redskaber med videre.
Behandling og faste aftaler
Med en fast aftale får virksomheden adgang til professionel behandling, vejledning og træning. Hurtig indsats ved begyndende gener kan reducere sygemeldinger og forebygge tilbagevendende skader i bevægeapparatet. Indsatserne tilpasses virksomhedens behov og kan sammensættes fleksibelt.
De økonomiske rammer fastlægges i samarbejde med virksomheden og tilpasses efter ønsker, behov og omfang af indsatsen.
