
Det fysioterapeutiske tilbud er til dig med en kronisk sygdom, hvor behandling og træning dækkes gennem det offentlige. Her kan du læse mere om dine muligheder og vores forløb. Der kan i perioder være venteliste på vederlagsfri behandling, kontakt os meget gerne og hør nærmere.
Vederlagsfri fysioterapi
Vederlagsfri fysioterapi er et tilbud til patienter med visse kroniske sygdomme, hvor behandlingen dækkes gennem det offentlige. For at være omfattet skal diagnosen være godkendt af Sundhedsstyrelsen, og der skal være en varig funktionsnedsættelse.
Behandlingen kræver henvisning fra egen læge, og du har frit valg i forhold til, om forløbet skal foregå på en klinik eller i kommunalt regi.
Ved opstart laver vi en grundig undersøgelse for at vurdere dit funktionsniveau og lægger i fællesskab en plan for dit forløb. Behandlingen vil typisk bestå af træning på hold, men kan også være individuel afhængigt af dine behov.
Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer og har erfaring med behandling af blandt andet Parkinson, multipel sclerose, Morbus Bechterew, og følger efter slagtilfælde og leddegigt.

Parkinson
Parkinson er en kronisk og fremadskridende sygdom, og med henvisning fra egen læge er du berettiget til vederlagsfri fysioterapi. Forskning viser, at målrettet træning er en vigtig del af behandlingen og kan være med til at forbedre både funktion og livskvalitet.
Hos os tilbyder vi et struktureret træningsforløb med fokus på styrke, bevægelighed og funktion i hverdagen. Træningen foregår primært på hold og kan suppleres med individuel vejledning i forhold til dine daglige behov. Forløbet tilpasses dit niveau og følger de nyeste retningslinjer.

Multipel Sclerose
Multipel Sclerose (MS) er en kronisk og fremadskridende neurologisk sygdom, hvor du med henvisning fra egen læge er berettiget til vederlagsfri fysioterapi. Behandlingen kan bestå primært af holdtræning.
Forskning viser, at træning – og især styrketræning – er en vigtig del af hverdagen med MS og kan forbedre både funktion og livskvalitet. Inden opstart bliver du vurderet af en fysioterapeut, og vi tilrettelægger et individuelt forløb med fokus på dine udfordringer og mål.
