
Gigalaser er en skånsom og effektiv behandlingsform, der kan hjælpe med at reducere smerter og fremme kroppens naturlige heling. Her kan du læse mere om, hvordan behandlingen virker, og hvornår den kan være relevant for dig.

Hvordan virker gigalaser?
Gigalaser udsender koncentrerede lysimpulser, som trænger ned i vævet. Energien øger blodcirkulationen og tilførslen af ilt og næringsstoffer til det skadede område. Det stimulerer kroppens egne helingsprocesser – blot hurtigere og mere effektivt.
Behandling
Laserbehandling er smertefri, og du vil ofte mærke en let varme i området under behandlingen. Efterfølgende kan der opstå ømhed, hvilket er et naturligt tegn på, at kroppen arbejder med helingen.
Behandlingen kan hjælpe med at reducere hævelse, betændelse, stivhed, muskelspændinger og smerter. Den anvendes altid som en del af et samlet behandlingsforløb. Uanset om der er tale om akutte eller kroniske gener – overfladiske eller dybereliggende – kan gigalaser anvendes til mange forskellige problematikker.
Gigalaser er særligt effektiv ved sportsskader, ledskader, arvæv, sår og smerter. Ved nyere skader (under 3 måneder) anbefales typisk op til 6 behandlinger fordelt over 1–2 gange om ugen. Ved længerevarende gener kan der være behov for op til 10 behandlinger.
